Mit forhold og forhold til TV-serier
På min 25 års fødselsdag lavede min kæreste scrambled eggs med bacon. Æggene på tallerken og baconet dannede tallet 25. Det var en reference til TV-serien Breaking Bad. En TV-serie vi havde set alle afsnit af. På min fødselsdag skulle vi spise indisk og se sidste afsnit, der var blevet sendt aftenen forinden i USA.
Vores forhold gik som de fleste forhold går. Vi har det fint med hinanden og ønsker intet andet end det bedste for hverandre. Som med alle forhold er det ikke nemt at gå fra hinanden. Noget af det mærkelige ved ikke at være sammen mere, er, når hverdagens rutiner ikke længere eksisterer. Dette inkluderer afslutningen på vores TV-rutine.
Da vi mødte hinanden i 2013 blev vi hurtigt forelsket og så film og serier sammen. Over årene fik vi set en del serier sammen, herunder Stranger Things, Breaking Bad, Better Call Saul, Californication, The Office, Game of Thrones, How I Met Your Mother, The Big Bang Theory, Family Guy, The Simpsons, South Park, The Office, Freaks and Geeks (dette husker jeg især fordi vi så det i en hotelseng i London på en iPad mens vi spiste Ben & Jerry's), True Detective, Fargo og Borgen. Vi så også en del miniserier, herunder 11 22 63, The Night Of, Crisis in Six Scenes og Fawlty Towers (sidstnævnte er ikke en miniserie i traditionel forstand, men der var ikke ret mange afsnit).
Der var serier, vi begyndte at se sammen, men hvor min kæreste gav op. Dette inkluderer eksempelvis Girls, hvor hun blev træt af Lena Dunham efter de første par sæsoner, og The Walking Dead, hvor hun gav op efter ét afsnit.
Det interessante er, at vi var midt i en del serier, da vi gik fra hinanden. Silicon Valley, Broad City, Rick and Morty, Mr. Robot, House of Cards (det var mærkeligt at se introen efter vi havde været i Washington sammen), My So-Called Life, Avatar: The Last Airbender osv. Det var pokkers mærkeligt at skulle fortsætte med at se disse serier alene. Hvordan overhovedet nyde en serie, man var vant til at se og nyde med et andet menneske?
Det er med andre ord mærkeligt at gå fra dét til at se serier alene. Det er ikke det samme, men det giver betydeligt mere frihed til at binge serier.
Det fik mig til at tænke på begrebet serieutroskab, hvor ens bedre halvdel har set et afsnit af en serie, man ser sammen. Det er måske samme post-forholdsfølelse af utroskab, man oplever, når man er sammen med en anden, for første gang efter et afsluttet forhold?
Til trods for utallige fantastiske oplevelser, herunder rejser i USA (op ad Østkysten) og Europe (Berlin, London, Paris), er det især vores fælles oplevelser på sofaen med TV-serier, der står klart i erindringen. Det siger måske lige så meget om mit forhold til serier, som det gør om mit forhold til forhold.